Efter makharij og sifat skal recitatoren kende hvert bogstav for sig: dets makhraj, dets vigtigste egenskaber og de fejl, der opstår, når det udtales. Dette er imam Makkis metode i ar-Ri'ayah, hvor han gav hvert bogstav sit eget kapitel. Imam Ibn al-Jazari advarede i Muqaddimah mod bogstaver og ord, hvor fejl er hyppige.
Tabel over bogstaverne med vigtige advarsler
| Bogstav | Makhraj nr. | Hovedpunkt |
|---|---|---|
| ا | 1 | Følger bogstavet foran i tyngde eller lethed; aldrig tung efter et let bogstav. |
| ء | 2 | Udtales blidt, uden tryk; tydelig, når den er stum; lettes kun, hvor det er overleveret. |
| هـ | 2 | Det svageste og mest skjulte bogstav; gør det tydeligt i midten og til sidst, især gentaget eller stumt. |
| ع | 3 | Må ikke blive Hamzah; stum er den tydelig med Tawassut, ikke anspændt. |
| ح | 3 | Må ikke blive let Ha' eller Kha'; gør den tydelig ved siden af 'Ayn eller Ha'. |
| غ | 4 | Tung uden overdrivelse; må ikke blive Qaf. |
| خ | 4 | Tung uden at overdrive den mod Qaf eller Ghayn. |
| ق | 5 | Shiddah, Jahr og Isti'la'; må ikke blive Kaf eller Ghayn; Qalqalah, når den er stum. |
| ك | 6 | Dens Hams og Shiddah skal være tydelige, især ved gentagelse. |
| ج | 7 | Spændt og stemt; må ikke blive blød som Shin; Qalqalah, når den er stum. |
| ش | 7 | Dens Tafashshi skal være tydelig, især stum eller fordoblet. |
| ي | 7 | Fra tungens midte, når den ikke er et Madd-bogstav; fordobl ikke en enkelt Ya. |
| ض | 8 | Fra tungekanten med Istitalah (الاسْتِطَالَة); må ikke blive Dha' eller tung Dal. |
| ل | 9 | Let, undtagen i Allahs navn efter fathah eller dammah; hold dens sukun fuldstændig. |
| ن | 10 | Har en iboende Ghunnah, vist fuldt ud, når den er fordoblet, skjult eller sammensmeltet. |
| ر | 11 | Skjul dens rulning, især fordoblet; den har regler for tyngde og lethed. |
| ط | 12 | Det stærkeste bogstav; Qalqalah, når det er stumt; dets Itbaq bliver ved sammensmeltning med Ta. |
| د | 12 | Qalqalah, når den er stum; aldrig tung. |
| ت | 12 | Dens Hams skal være tydelig; må ikke blive tung som Ta'. |
| ص | 13 | Itbaq, Isti'la' og Safir; må ikke blive Sin. |
| ز | 13 | Stemt med Safir; må ikke blive Sin. |
| س | 13 | Ustemt med Safir; må ikke blive Sad foran et tungt bogstav. |
| ظ | 14 | Tungespidsen ved tænderne, med Itbaq; må ikke blive en tung Zay. |
| ذ | 14 | Må ikke blive Zay eller Dal. |
| ث | 14 | Må ikke blive Sin eller Ta. |
| ف | 15 | Let og ustemt; ikke tung ved siden af et tungt bogstav. |
| و | 16 | Med rundede læber; en Madd-Waw forlænges, fordobles ikke og smelter ikke sammen med en følgende Waw. |
| ب | 16 | Spændt og stemt; aldrig tung; Qalqalah, når den er stum. |
| م | 16 | Med lukkede læber; let foran et tungt bogstav; Ghunnah vises, når den er fordoblet. |
At holde de lette bogstaver lette
Digteren befaler, at alle bogstaver af Istifal (الاسْتِفَال) holdes lette, og nævner dem, hvor fejl er almindelige: Alif er aldrig tung efter et let bogstav; Hamzah i begyndelsen af ord; Lam ved siden af Allahs navn eller et tungt bogstav; og Mim ved siden af et tungt bogstav.
Ba, Jim og Qalqalah-bogstaverne
Ba er let; undgå at gøre den tung i ord som ﴿وَبَرۡقٞوَبَرْقٌﵐ﴾ (Al-Baqarah 2:19) og ﴿وَبَٰطِلٞوَبٰطِلٌ﴾ (Al-A'raf 7:139), eller at svække den i ﴿بِهِمۡبِهِمْ﴾ (Al-Baqarah 2:15). Bevar Shiddah og Jahr i Ba og Jim, især fordoblet eller stum, så hverken vejr eller lyd strømmer med dem, som i disse eksempler:
Derefter befaler han, at Qalqalah (القَلْقَلَة) gøres tydelig i bogstaverne, når de er stumme, og bemærker, at den er tydeligere ved stop. Detaljer findes i kapitlet om Qalqalah.
Ha' og Sin
Gør Ha' tydelig, når den gentages eller står ved siden af et nærtstående bogstav, som i ﴿حَصۡحَصَ ٱلۡحَقُّحَصْحَصَ الْحَقُّﵟ﴾ (Yusuf 12:51) og ﴿أَحَطتُاَحَطْتُّ﴾ (An-Naml 27:22). Undgå at gøre Sin tung foran Ta' eller Qaf, så den bliver Sad, som i ﴿يَسۡطُونَيَسْطُوْنَ﴾ (Al-Hajj 22:72), ﴿يَسۡقُونَيَسْقُوْنَﵽ﴾ (Al-Qasas 28:23) og ﴿ٱلۡمُسۡتَقِيمَالْمُسْتَقِيْمَ﴾ (Al-Fatihah 1:6).
Sukun, Infitah og Shiddah
- Fuldstændig sukun: i en stum Lam, Nun, Mim eller Ghayn foran et nærtstående bogstav; tilføj ikke vokal og smelt ikke sammen, som i ﴿وَإِذۡ جَعَلۡنَاوَاِذْ جَعَلْنَا﴾ (Al-Baqarah 2:125), ﴿أَنۡعَمۡتَاَنْعَمْتَ﴾ (Al-Fatihah 1:7), ﴿ٱلۡمَغۡضُوبِالْمَغْضُوْبِ﴾ (Al-Fatihah 1:7) og ﴿ضَلَلۡنَاضَلَلْنَا﴾ (As-Sajdah 32:10).
- Ren Infitah: i Dhal og Sin, så ﴿مَحۡذُورٗامَحْذُوْرًا﴾ (Al-Isra 17:57) ikke forveksles med ﴿مَحۡظُورًامَحْظُوْرًا﴾ (Al-Isra 17:20), eller ﴿وَعَسَىٰٓوَعَسٰٓي﴾ (Al-Baqarah 2:216) med ﴿وَعَصَىٰٓوَعَصٰٓي﴾ (Taha 20:121).
- Bevar Shiddah: i Kaf og Ta, når de gentages, som i ﴿بِشِرۡكِكُمۡۚبِشِرْكِكُمْﵧ﴾ (Fatir 35:14), ﴿تَتَوَفَّىٰهُمُتَتَوَفّٰىهُمُ﴾ (An-Nahl 16:28) og ﴿وَٱلۡفِتۡنَةُوَالْفِتْنَةُ﴾ (Al-Baqarah 2:191).
Dad og Dha'
Fordi Dad og Dha' lyder mest ens, samlede digteren hvert koranord med Dha'; alt andet skrives med Dad. Blandt rødderne er: الظَّعن، الظِّل، الظُّهر، العَظْم، الحفظ، اليَقَظة، الإنظار، اللفظ، الظاهر، لظى، الشُّواظ، الكَظْم، الظلم، الغِلظة، الظلام، الظُّفُر، الانتظار، الظمأ، الظن، الوعظ، ظلّ، المحظور، الفظ، النظر، الغيظ، الحظ.
Han undtog ord skrevet med Dad, der lyder ens: ﴿عِضِينَعِضِيْنَ﴾ (Al-Hijr 15:91), ﴿نَاضِرَةٌنَاضِرَةٌ﴾ (Al-Qiyamah 75:22), ﴿نَضۡرَةٗنَضْرَةً﴾ (Al-Insan 76:11), ﴿نَضۡرَةَنَضْرَةَ﴾ (Al-Mutaffifin 83:24), ﴿تَغِيضُتَغِيْضُ﴾ (Ar-Ra'd 13:8), ﴿وَغِيضَوَغِيْضَ﴾ (Hud 11:44) og ﴿يَحُضُّيَحُضُّ﴾ (Al-Haqqah 69:34). I ﴿بِضَنِينٖبِضَنِيْنٍ﴾ (At-Takwir 81:24) er læsemåderne forskellige; Hafs læser det med Dad.
Når Dad møder Dha' eller et nærtstående bogstav, skal begge gøres tydelige, så det ene ikke smelter ind i det andet: