Online Quran
DanskDA

Tajweedregler

Waqf og Ibtida': at stoppe og begynde

Samlet og redigeret af: Syed Abdul Salam

Faglig gennemgang af originalteksten: Dr. Uzma, Imam Syed Siraj Munir

Denne oversættelse bygger på den gennemgåede arabiske, urdu og engelske tekst.

Opdateret:

Koranskrift:
Farveguide

I koraneksemplerne farves kun de bogstaver, reglen gælder for; resten af ordet forbliver sort. Hver farve har én fast betydning i hele bogen:

Ghunnah: Ikhfa', Iqlab, Idgham bi-Ghunnah, fordoblet Nun og Mim
Izhar: Halqi, Shafawi, Qamari
Et bogstav, der skrives, men ikke udtales, eller som er helt sammensmeltet uden Ghunnah
Qalqalah
Madd på to slag: Tabi'i, Badal, Silah Sughra, 'Iwad
Madd på fire eller fem slag: Muttasil, Munfasil, Silah Kubra
Madd Lazim på seks slag
Madd på 2, 4 eller 6 slag: 'Arid li-s-Sukun og Lin ved stop
Tafkhim (tung)
Tarqiq (let)
Bogstavet, der studeres i eksemplet
Særtilfælde: Sakt, Imalah, Tashil, Ishmam
Fra al-Muqaddimah al-Jazariyyah
٧٣وَبَعْدَ تَجْوِيدِكَ لِلْحُرُوفِلَا بُدَّ مِنْ مَعْرِفَةِ الْوُقُوفِ
٧٤وَالِابْتِدَاءِ وَهْيَ تُقْسَمُ إِذَنْثَلَاثَةٌ تَامٌّ وَكَافٍ وَحَسَنْ
٧٥وَهْيَ لِمَا تَمَّ فَإِنْ لَمْ يُوجَدِتَعَلُّقٌ أَوْ كَانَ مَعْنًى فَابْتَدِي
٧٦فَالتَّامُّ فَالْكَافِي وَلَفْظًا فَامْنَعَنْإِلَّا رُؤُوسَ الْآيِ جَوِّزْ فَالْحَسَنْ
٧٧وَغَيْرُ مَا تَمَّ قَبِيحٌ وَلَهُيُوقَفُ مُضْطَرًّا وَيُبْدَا قَبْلَهُ
٧٨وَلَيْسَ فِي الْقُرْآنِ مِنْ وَقْفٍ وَجَبْوَلَا حَرَامٍ غَيْرَ مَا لَهُ سَبَبْ

Digteren siger: »efter at have fuldendt bogstaverne må man kende stop- og startstederne.« At vide, hvor man stopper og begynder, fuldender tajweed, fordi det beskytter betydningen. Waqf (الوَقْف) er at afbryde lyden på et ord i et normalt åndedrag med hensigt om at fortsætte. Sakt (السَّكْت) er en kort afbrydelse uden vejrtrækning. Qat' (القَطْع) er at afslutte recitationen. Ibtida' (الابْتِدَاء) er at begynde at recitere efter en afbrydelse eller et stop.

Typer af stop

SlagsBetydningStatus
Waqf Idtirari (الوَقْف الاضْطِرَارِيّ)Påtvunget af åndenød, nys eller glemselTilladt på ethvert ord; begynd så igen fra et passende sted
Waqf Intizari (الوَقْف الانْتِظَارِيّ)For at samle læsemåder under undervisningTilladt i undervisning
Waqf Ikhtibari (الوَقْف الاخْتِبَارِيّ)For i en prøve at vise, hvordan et ord skrives eller læsesTilladt; knyttet til reglerne om sammenskrevne og særskrevne ord
Waqf Ikhtiyari (الوَقْف الاخْتِيَارِيّ)Frit valgt af recitatorenFire slags, som nedenfor

De fire slags valgte stop

Se på ordene før stoppet: er betydningen fuldstændig og uden forbindelse til det følgende i ordlyd eller betydning, er det Tamm; forbundet kun i betydning, Kafi; forbundet i ordlyd, Hasan; er betydningen ufuldstændig, Qabih.

SlagsStop og begyndelseEksempel
Waqf Tamm (الوَقْف التَّامّ)Godt at stoppe og begynde efter; almindeligt ved versslut og slutningen af fortællinger﴿وَأُوْلَٰٓئِكَ هُمُ ٱلۡمُفۡلِحُونَوَاُولٰٓئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُوْنَ﴾ (Al-Baqarah 2:5) ثم ﴿إِنَّ ٱلَّذِينَ كَفَرُواْاِنَّ الَّذِيْنَ كَفَرُوْا﴾ (Al-Baqarah 2:6)
Waqf Kafi (الوَقْف الكَافِي)Godt at stoppe og begynde efter﴿لَا يُؤۡمِنُونَلَا يُؤْمِنُوْنَ﴾ (Al-Baqarah 2:6) ثم ﴿خَتَمَ ٱللَّهُخَتَمَ اللّٰهُ﴾ (Al-Baqarah 2:7)
Waqf Hasan (الوَقْف الحَسَن)Godt at stoppe på, men ikke at begynde efter, undtagen ved versslut﴿ٱلۡحَمۡدُ لِلَّهِاَلْحَمْدُ لِلّٰهِ﴾ (Al-Fatihah 1:2)
Waqf Qabih (الوَقْف القَبِيح)Må ikke gøres med vilje; tvinges man, gå tilbage og begynd igen﴿لَا تَقۡرَبُواْ ٱلصَّلَوٰةَلَا تَقْرَبُوا الصَّلٰوةَ﴾ (An-Nisa 4:43) ﴿وَمَا مِنۡ إِلَٰهٍوَمَا مِنْ اِلٰهٍ﴾ (Ali 'Imran 3:62)

Digteren undtog Ru'us al-Ay (رُؤُوس الآي) og tillod stop på dem i alle tilfælde, fordi Profeten ﷺ reciterede vers for vers, som i Umm Salamahs hadith. Han sagde også, at der »ikke er noget stop i Koranen, der er påbudt eller forbudt, undtagen af en grund«: intet stop er i sig selv syndigt at gøre eller undlade, medmindre recitatoren mener en forkert betydning.

At begynde

At begynde sker altid efter eget valg, så man begynder kun med ord, hvis betydning står for sig selv. En dårlig begyndelse er en, der antyder en falsk betydning, som at begynde med ﴿يَدُ ٱللَّهِ مَغۡلُولَةٌۚيَدُ اللّٰهِ مَغْلُوْلَةٌﵧ﴾ (Al-Ma'idah 5:64) eller ﴿ٱتَّخَذَ ٱللَّهُ وَلَدٗاۗاتَّخَذَ اللّٰهُ وَلَدًاﶈ﴾ (Al-Baqarah 2:116).

Stoptegn i Medina-mushaffen

TegnBetydningEksempel
◌ۘStop påkrævet﴿إِنَّمَا يَسۡتَجِيبُ ٱلَّذِينَ يَسۡمَعُونَۘ﴾ (Al-An'am 6:36)
◌ۗAt stoppe er bedre; sammenbinding tilladt﴿عِندَ ٱللَّهِۗ﴾ (Ali 'Imran 3:163)
◌ۚAt stoppe og binde sammen lige tilladt﴿قٓۚ﴾ (Qaf 50:1)
◌ۖSammenbinding er bedre; stop tilladt﴿وَقِفُوهُمۡۖ﴾ (As-Saffat 37:24)
◌ۛ ◌ۛWaqf al-Mu'anaqah (وَقْف المُعَانَقَة): stopper man på det ene af to steder, stopper man ikke på det andet﴿لَا رَيۡبَۛ فِيهِۛ﴾ (Al-Baqarah 2:2)
◌ۜEn let pause uden vejrtrækning (Hafs' fire steder)﴿عِوَجَاۜ﴾ (Al-Kahf 18:1)
Bemærkning
Ældre tryk af Medina-mushafen havde tegnet «لا» (ۙ) for et stop, der ikke er tilladt; det nuværende tryk, som denne bog følger, har det ikke længere. Det betyder: stop ikke her; ved slutningen af et vers er det tilladt at stoppe.

Stoptegn i Indo-Pak-mushaffen

Stoptegnene i Indo-Pak-eksemplarer er flere end i Medina-mushaffen og adskiller sig fra dem. Hvert eksempel i tabellen er fundet automatisk i mushaffens egen tekst.

TegnBetydningEksempel fra mushaffen
◌ﶉMim: Påkrævet stop: her skal man stoppe, da sammenbinding kan antyde en forkert betydningفَانْتَقَمْنَا مِنْهُمْﶉ (Al-Hijr 15:79)
◌ﵧTa': Absolut stop: her bør man stoppeمُحَمَّدٌ رَّسُوْلُ اللّٰهِﵧ (Al-Fath 48:29)
◌ﵐJim: Tilladt stop: at stoppe er bedre, sammenbinding er tilladtظُلُمٰتٌ وَّرَعْدٌ وَّبَرْقٌﵐ (Al-Baqarah 2:19)
◌ﵟZay: Accepteret stop: at stoppe er tilladt, sammenbinding er bedreالْـٰٔنَ حَصْحَصَ الْحَقُّﵟ (Yusuf 12:51)
◌ﵣSad: Bevilget stop: bind sammen, men stop er tilladt ved behov, for eksempel for at trække vejretمَتَاعٌ قَلِيْلٌﵣ (An-Nahl 16:117)
◌ۖSila: Sammenbinding er bedreبِمَا فِيْٓ اَنْفُسِهِمْۖ (Hud 11:31)
◌ﵯQaf: Nogle sagde, at man må stoppe her; sammenbinding er bedreهُدًي مِّنْ رَّبِّهِمْﵯ (Al-Baqarah 2:5)
◌ﵴQif: Stop: at stoppe er bedreقٓﵴ (Qaf 50:1)
◌ﶈLa: Stop ikke; ved versslut er stop tilladtفِيْ قُلُوْبِهِمْ مَّرَضٌﶈ (Al-Baqarah 2:10)
◌ﶌSaktah: En let pause uden vejrtrækningوَقِيْلَ مَنْﶌ رَاقٍ (Al-Qiyamah 75:27)
◌ﶋWaqfah: En pause længere end Saktah, uden vejrtrækningبِمَآ اٰتَيْنٰهُمْﵧ فَتَمَتَّعُوْاﶋ (Ar-Rum 30:34)
Bemærkning
Disse betydninger står på siden »Rumuz al-Awqaf« i Indo-Pak-eksemplarer; nogle afviger lidt mellem trykkene.
Kilder: Ibn al-Jazari, al-Muqaddimah al-Jazariyyah, vers 73 til 78; Ibn al-Jazari, an-Nashr fi al-Qira'at al-'Ashr: باب الوقف والابتداء; Al-Marsafi, Hidayat al-Qari ila Tajwid Kalam al-Bari: الوقف والابتداء وعلامات الوقف.