Ha' al-Kinayah (هَاء الكِنَايَة) er det ekstra Ha', der henviser til én fraværende mand, knyttet til substantiver, verber og partikler. Dets forlængelse kaldes Silah (الصِّلَة): et Ha' med dammah følges af en lille Waw, og et med kasrah af en lille Ya, under visse betingelser.
Dets fire situationer
| Situation | Regel | Eksempel |
|---|---|---|
| Mellem to vokaliserede bogstaver | Forlænges: Silah Sughra på to slag; følger en Hamzah, Silah Kubra på 4 eller 5 | ﴿إِنَّهُۥ هُوَاِنَّهٗ هُوَ﴾ (Al-Isra 17:1) ﴿مَالَهُۥٓ أَخۡلَدَهُۥمَالَهٗٓ اَخْلَدَهٗ﴾ (Al-Humazah 104:3) |
| Mellem to stumme bogstaver | Forlænges ikke | ﴿فِيهِ ٱلۡقُرۡءَانُفِيْهِ الْقُرْاٰنُ﴾ (Al-Baqarah 2:185) |
| Vokaliseret før, stumt efter | Forlænges ikke | ﴿لَهُ ٱلۡمُلۡكُلَهُ الْمُلْكُ﴾ (At-Taghabun 64:1) |
| Stumt før, vokaliseret efter | Forlænges ikke hos Hafs | ﴿فِيهِۛ هُدٗىفِيْهِﶎ هُدًي﴾ (Al-Baqarah 2:2) |
Reglen: Ha' forlænges, når det står mellem to vokaliserede bogstaver, og ellers ikke. Ved stop er der aldrig Silah; man stopper på et stumt Ha'.
Undtagelser hos Hafs
- ﴿يَرۡضَهُ لَكُمۡۗيَرْضَهُ لَكُمْﵧ﴾ (Az-Zumar 39:7): Ha' står mellem to vokaliserede bogstaver, men forlænges ikke; kun en kort dammah.
- ﴿أَرۡجِهۡاَرْجِهْ﴾ (Al-A'raf 7:111) i al-A'raf og ash-Shu'ara', og ﴿فَأَلۡقِهۡفَاَلْقِهْ﴾ (An-Naml 27:28): Ha' er stumt.
- ﴿فِيهِۦ مُهَانًافِيْهٖ مُهَانًا﴾ (Al-Furqan 25:69): et stumt bogstav går forud, alligevel forlænges det.
- ﴿وَيَتَّقۡهِوَيَتَّقْهِ﴾ (An-Nur 24:52): Ha' har kasrah uden Silah, efter en stum Qaf.
- ﴿أَنسَىٰنِيهُاَنْسٰىنِيْهُ﴾ (Al-Kahf 18:63) og ﴿عَلَيۡهُ ٱللَّهَعَلَيْهُ اللّٰهَ﴾ (Al-Fath 48:10): hos Hafs har Ha' dammah, i modsætning til den sædvanlige kasrah.
Kilder: Ibn al-Jazari, an-Nashr fi al-Qira'at al-'Ashr: باب هاء الكناية; Al-Marsafi, Hidayat al-Qari ila Tajwid Kalam al-Bari: هاء الكناية وأحكامها.