Definitioner
Tafkhim (التَّفْخِيم) betyder sprogligt at fede; teknisk er det en fylde, der kommer ind i bogstavets lyd, så munden fyldes af dets ekko. Tarqiq (التَّرْقِيق) betyder at gøre tynd; teknisk er det en tyndhed i lyden, så munden ikke fyldes af ekkoet.
Bogstaverne efter tyngde
| Gruppe | Bogstaver | Regel |
|---|---|---|
| Bogstaver af Isti'la' | خُصَّ ضَغْطٍ قِظْ | Altid tunge; tungest er Itbaq-bogstaverne: Sad, Dad, Ta', Dha' |
| Bogstaver af Istifal | Alle de øvrige | Altid lette, undtagen tre |
| Sommetider tunge, sommetider lette | الألف، واللام من اسم الله، والراء | Afhængigt af situationen, som forklaret nedenfor |
Ligeledes følger Ghunnah (الغُنَّة) i Ikhfa' (الإِخْفَاء) bogstavet efter: tung foran bogstaver af Isti'la', som i ﴿مِن قَبۡلُۖمِنْ قَبْلُ﴾ (Al-Baqarah 2:25), og let foran de andre, som i ﴿مِن كُلِّمِنْ كُلِّ﴾ (Al-Baqarah 2:164).
Tyngdeniveauer
Tunge bogstaver er ikke alle lige tunge. Efter bogstavet selv er Itbaq-bogstaverne tungere end de øvrige bogstaver af Isti'la', som digteren siger: »og fremhæv Itbaq som stærkere, som i qala og al-'asa.« Efter vokalen angav en gruppe senere lærde fem niveauer, mens andre angav tre (fathah, så dammah, så kasrah) og knyttede det stumme bogstav til vokalen foran. Selv det laveste niveau er stadig tungt, ikke let.
Disse fem grader følger nogle senere lærdes opfattelse.
Alif
Alif er i sig selv hverken tung eller let; den følger bogstavet foran: tung efter et tungt bogstav, som i ﴿قَالَقَالَ﴾ (Al-Baqarah 2:30) og ﴿ٱلضَّآلِّينَالضَّآلِّيْنَ﴾ (Al-Fatihah 1:7), og let efter et let, som i ﴿وَكُنتُمۡ أَمۡوَٰتٗاوَكُنْتُمْ اَمْوَاتًا﴾ (Al-Baqarah 2:28). Digteren advarer mod at gøre den tung efter et let bogstav: »vogt dig for at gøre Alif tung.«
Lam i Allahs navn
Lam Lafz al-Jalalah (لَام لَفْظ الجَلَالَة) er tung efter fathah eller dammah, og også når man begynder med den, da Hamzat al-Wasl så har fathah. Den er let efter kasrah, oprindelig eller midlertidig, i samme ord eller i ordet foran. اللّٰهم følger samme regel.