Når to bogstaver mødes i skrift og udtale, har de fire navne efter deres forhold i makhraj og egenskab:
| Navn | Definition | Eksempel |
|---|---|---|
| Mithlayn (المِثْلَان) | Samme makhraj og samme egenskaber: samme bogstav to gange | ﴿ٱضۡرِب بِّعَصَاكَاضْرِبْ بِّعَصَاكَ﴾ (Al-Baqarah 2:60) |
| Mutajanisayn (المُتَجَانِسَان) | Samme makhraj, forskellige egenskaber | ﴿قَد تَّبَيَّنَقَدْ تَّبَيَّنَ﴾ (Al-Baqarah 2:256) |
| Mutaqaribayn (المُتَقَارِبَان) | Tæt på hinanden i makhraj eller egenskab | ﴿وَقُل رَّبِّوَقُلْ رَّبِّ﴾ (Al-Isra 17:80) |
| Mutaba'idayn (المُتَبَاعِدَان) | Langt fra hinanden i makhraj, forskellige egenskaber | ﴿نَعۡبُدُنَعْبُدُ﴾ (Al-Fatihah 1:5) |
Hver er af tre slags: saghir (lille), når det første er stumt og det andet vokaliseret; kabir (stor), når begge er vokaliserede; mutlaq (absolut), når det første er vokaliseret og det andet stumt. Hos Hafs sker sammensmeltning mest i slagsen saghir; i slagsen kabir er grundreglen Izhar, undtagen i få ord; i slagsen mutlaq er der ingen sammensmeltning.
Mithlayn Saghir
Et stumt bogstav skal smelte ind i samme bogstav vokaliseret, inden for ét ord eller over to, som digteren siger: »det første af to ens eller makhraj-ens bogstaver, hvis det er stumt, smeltes sammen.«
Undtagelser
- Når det første er et Madd-bogstav: det smeltes ikke sammen, men forlænges, og derefter udtales det andet, som digteren siger: »og gør tydeligt i fi yawm og qalu wa-hum«: ﴿قَالُواْ وَهُمۡقَالُوْا وَهُمْ﴾ (Ash-Shu'ara 26:96) og ﴿فِي يَوۡمٖفِيْ يَوْمٍ﴾ (Al-Ma'arij 70:4).
- Pause-Ha' i ﴿مَالِيَهۡۜمَالِيَهْ﴾ (Al-Haqqah 69:28) med ﴿هَلَكَهَلَكَ﴾ (Al-Haqqah 69:29): Hafs har to måder ved sammenbinding: Izhar med en let Sakt (السَّكْت), eller Idgham.
Mutajanisayn Saghir
Hos Hafs smeltes der sammen i følgende tilfælde og udtales tydeligt ellers:
| Bogstaver | Eksempler | Type |
|---|---|---|
| ت ← د | ﴿أُجِيبَت دَّعۡوَتُكُمَااُجِيْبَتْ دَّعْوَتُكُمَا﴾ (Yunus 10:89) ﴿أَثۡقَلَت دَّعَوَااَثْقَلَتْ دَّعَوَا﴾ (Al-A'raf 7:189) | Fuldstændig |
| ت ← ط | ﴿وَقَالَت طَّآئِفَةٞوَقَالَتْ طَّآئِفَةٌ﴾ (Ali 'Imran 3:72) ﴿وَدَّت طَّآئِفَةٞوَدَّتْ طَّآئِفَةٌ﴾ (Ali 'Imran 3:69) | Fuldstændig |
| د ← ت | ﴿قَد تَّبَيَّنَقَدْ تَّبَيَّنَ﴾ (Al-Baqarah 2:256) ﴿عَبَدتُّمۡعَبَدْتُّمْ﴾ (Al-Kafirun 109:4) | Fuldstændig |
| ث ← ذ | ﴿يَلۡهَثۚ ذَّٰلِكَيَلْهَثْﵧ ذٰلِكَ﴾ (Al-A'raf 7:176) | Fuldstændig |
| ذ ← ظ | ﴿إِذ ظَّلَمُوٓاْاِذْ ظَّلَمُوْٓا﴾ (An-Nisa 4:64) | Fuldstændig |
| ب ← م | ﴿ٱرۡكَب مَّعَنَاارْكَبْ مَّعَنَا﴾ (Hud 11:42) | Fuldstændig |
| ط ← ت | ﴿بَسَطتَبَسَطْتَّ﴾ (Al-Ma'idah 5:28) ﴿أَحَطتُاَحَطْتُّ﴾ (An-Naml 27:22) ﴿فَرَّطتُمۡفَرَّطْتُّمْ﴾ (Yusuf 12:80) | Ufuldstændig: Itbaq og Isti'la' i Ta' bliver |
Mutaqaribayn Saghir
Hos Hafs: en stum Lam smelter ind i Ra', som i ﴿وَقُل رَّبِّوَقُلْ رَّبِّ﴾ (Al-Isra 17:80) og ﴿بَل رَّفَعَهُۢبَلْ رَّفَعَهُ﴾ (An-Nisa 4:158), undtagen ﴿بَلۡۜ رَانَبَلْﶌ رَانَ﴾ (Al-Mutaffifin 83:14) på grund af Sakt. En stum Qaf smelter ind i Kaf i ﴿نَخۡلُقكُّمنَخْلُقْكُّمْ﴾ (Al-Mursalat 77:20), på to måder: fuldstændig sammensmeltning, som foretrækkes, og ufuldstændig, hvor Qafs Isti'la' bliver, som digteren siger: »og forskellen opstod i nakhluqkum.« Sammensmeltningen af stum Nun i Lam og Ra' hører også hertil.
Hvor tydelighed kræves
Digteren advarede mod ord, hvor sammensmeltning kan snige sig ind, fordi bogstaverne ligger tæt; de skal udtales tydeligt:
Slagsen kabir hos Hafs
Hos Hafs er grundreglen i slagsen kabir Izhar; sammensmeltning sker i få ord, som ﴿لَا تَأۡمَ۬نَّالَا تَاْمَنَّا﴾ (Yusuf 12:11) med Ishmam (الإِشْمَام) eller Rawm (الرَّوْم) som forklaret senere, ﴿مَا مَكَّنِّيمَا مَكَّنِّيْ﴾ (Al-Kahf 18:95), ﴿فَنِعِمَّافَنِعِمَّا﴾ (Al-Baqarah 2:271) og ﴿أَتُحَٰٓجُّوٓنِّياَتُحَآجُّوْٓنِّيْ﴾ (Al-An'am 6:80).