Hvad en makhraj er, og hvordan man finder den
En Makhraj (المَخْرَج) er stedet, hvor et bogstavs lyd stopper, hvilket giver det dets egen identitet. For at finde den gør man bogstavet stumt eller fordoblet, sætter en vokaliseret hamzah foran det og udtaler det; læg så mærke til, hvor lyden stopper: det er dets makhraj, som i أَبْ، أَتْ، أَقْ.
En makhraj er enten bestemt (muhaqqaq), hvilende på en bestemt del af svælget, tungen eller læberne, som for de fleste bogstaver; eller anslået (muqaddar), uden bestemt del, hvilket er makhraj for Huruf al-Madd (حُرُوف المَدّ), da de først slutter, når vejret slutter, som imamen siger: »Madd-bogstaver, der ender med luften.«
Antallet af makharij
Det synspunkt, som Ibn al-Jazari og de fleste lærde valgte, er, at der er sytten makharij; dette er al-Khalil ibn Ahmads synspunkt. Sibawayh og hans efterfølgere, som ash-Shatibi, talte seksten ved at udelade Jawf (الجَوْف) og fordele dens bogstaver på svælget, tungens midte og læberne. Al-Farra' talte fjorten og gav Lam, Nun og Ra' én fælles makhraj. Alle falder inden for fem generelle områder: Jawf, Halq (الحَلْق), Lisan (اللِّسَان), Shafatan (الشَّفَتَان) og Khayshum (الخَيْشُوم).
De sytten makharij
| # | Område | Nøjagtigt sted | Bogstaver |
|---|---|---|---|
| 1 | Jawf | Det tomme rum inde i svælget og munden | ا و ي (المدية) |
| 2 | Halq | Svælgets dybeste del, nærmest brystet | ء هـ |
| 3 | Halq | Svælgets midte | ع ح |
| 4 | Halq | Svælgets forreste del, ved munden | غ خ |
| 5 | Lisan | Tungens bageste del med den bløde gane ovenover | ق |
| 6 | Lisan | Tungens bageste del, lidt foran Qaf, mod ganen | ك |
| 7 | Lisan | Tungens midte med den hårde gane ovenover | ج ش ي |
| 8 | Lisan | Én eller begge tungekanter mod de øverste kindtænder; venstre side er lettere og mere almindelig | ض |
| 9 | Lisan | Den forreste del af begge kanter frem til spidsen, mod tandkødet ved de øverste tænder | ل |
| 10 | Lisan | Tungespidsen mod tandkødet ved de øverste fortænder, lidt under Lam | ن |
| 11 | Lisan | Spidsen med lidt af tungens overside, mod det øverste tandkød, lidt længere inde end Nun | ر |
| 12 | Lisan | Tungespidsen mod rødderne af de øverste fortænder | ط د ت |
| 13 | Lisan | Tungespidsen lige over de nederste fortænder, med en lille åbning | ص ز س |
| 14 | Lisan | Tungespidsen mod kanterne af de øverste fortænder | ظ ذ ث |
| 15 | Shafatan | Underlæbens inderside mod kanterne af de øverste fortænder | ف |
| 16 | Shafatan | Begge læber: lukkede for Ba og Mim, rundede og åbne for Waw | و ب م |
| 17 | Khayshum | Næsens indre bageste del | الغنة |
Tænderne og tungens dele
Eleven har brug for navnene på tænderne og tungens dele, fordi makharij beskrives med dem. Der er normalt toogtredive tænder: i hver kæbe to midterste fortænder, to laterale fortænder, to hjørnetænder, to præmolarer, seks kindtænder og to visdomstænder.
Vær opmærksom på
- Dad og Dha': de bogstaver, der lettest forveksles. Dad kommer fra tungekanten mod de øverste kindtænder, med Istitalah (الاسْتِطَالَة); Dha' kommer fra tungespidsen mod kanterne af de øverste fortænder. Dad må ikke udtales som Dha' eller som en tung Dal.
- Hamzah og Ha': de kommer fra det fjerneste punkt, så sørg for at udtale dem helt, især en stum Ha' og en Ha' i slutningen af et ord.
- 'Ayn og Ha': pas på ikke at gøre 'Ayn til Hamzah eller Ha' til en let Ha', som mange ikke-arabere gør.
- Tha, Dhal og Dha': tungespidsen skal komme lidt ud for at røre fortændernes kanter; de må ikke udtales som Sin eller Zay.