Dabt (الضَّبْط) er de tegn, der sættes på bogstaverne for at vise deres vokaler og regler. I Medina-mushaffen følger de præcise konventioner, så den, der forstår dem, kan læse mange tajweedregler ud af mushaffen selv:
| Tegn | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| Et lille Kha'-hoved uden prik over et bogstav | Bogstavet er stumt og udtales tydeligt | ﴿أَنۡعَمۡتَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) |
| Et stumt bogstav uden sukun-tegn, det næste ikke fordoblet | Ikhfa' (الإِخْفَاء) eller Idgham Naqis (الإِدْغَام النَّاقِص) | ﴿مِن قَبۡلُۖ﴾ (Al-Baqarah 2:25) ﴿مَن يَقُولُ﴾ (Al-Baqarah 2:8) |
| Et bogstav uden sukun, det næste fordoblet | Idgham Kamil (الإِدْغَام الكَامِل) | ﴿مِن رَّبِّهِمۡۖ﴾ (Al-Baqarah 2:5) |
| En lille Mim i stedet for sukun eller det andet Tanwin-tegn | Iqlab (الإِقْلَاب) | ﴿مِنۢ بَعۡدِ﴾ (Al-Baqarah 2:27) |
| Tanwin-tegn over hinanden | Tanwin udtalt tydeligt | ﴿عَذَابٌ عَظِيمٞ﴾ (Al-Baqarah 2:7) |
| Tanwin-tegn forskudt | Ikhfa' eller Idgham af Tanwin | ﴿غَفُورٞ رَّحِيمٌ﴾ (Al-Baqarah 2:173) |
| Et rundt nul over et svagt bogstav | Ekstra, udtales hverken ved sammenbinding eller stop | ﴿عَصَواْ وَّكَانُواْ﴾ (Al-Baqarah 2:61) |
| Et stående ovalt nul over et Alif | Bortfalder ved sammenbinding, udtales ved stop | ﴿ٱلظُّنُونَا۠﴾ (Al-Ahzab 33:10) |
| Et lille bogstav: Alif, Waw eller Ya | Et bogstav, der er udeladt i skrift, men udtales | ﴿مَٰلِكِ﴾ (Al-Fatihah 1:4) ﴿إِنَّهُۥ هُوَ﴾ (Al-Isra 17:1) |
| Madd-tegnet (~) over et Madd-bogstav | Madd længere end naturligt | ﴿ٱلضَّآلِّينَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) |
| En lille Nun | En Nun, der er udeladt i skrift, men udtales | ﴿نُـۨجِي﴾ (Al-Anbya 21:88) |
| En lille Sin over Sad | Læses som Sin hos Hafs | ﴿وَيَبۡصُۜطُ﴾ (Al-Baqarah 2:245) |
| Tegn | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| Et lille Kha'-hoved uden prik over et bogstav | Bogstavet er stumt og udtales tydeligt | ﴿اَنْعَمْتَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) |
| Et stumt bogstav uden sukun-tegn, det næste ikke fordoblet | Ikhfa' (الإِخْفَاء) eller Idgham Naqis (الإِدْغَام النَّاقِص) | ﴿مِنْ قَبْلُ﴾ (Al-Baqarah 2:25) ﴿مَنْ يَّقُوْلُ﴾ (Al-Baqarah 2:8) |
| Et bogstav uden sukun, det næste fordoblet | Idgham Kamil (الإِدْغَام الكَامِل) | ﴿مِنْ رَّبِّهِمْﵯ﴾ (Al-Baqarah 2:5) |
| En lille Mim i stedet for sukun eller det andet Tanwin-tegn | Iqlab (الإِقْلَاب) | ﴿مِنْۢ بَعْدِ﴾ (Al-Baqarah 2:27) |
| Tanwin-tegn over hinanden | Tanwin udtalt tydeligt | ﴿عَذَابٌ عَظِيْمٌ﴾ (Al-Baqarah 2:7) |
| Tanwin-tegn forskudt | Ikhfa' eller Idgham af Tanwin | ﴿غَفُوْرٌ رَّحِيْمٌ﴾ (Al-Baqarah 2:173) |
| Et rundt nul over et svagt bogstav | Ekstra, udtales hverken ved sammenbinding eller stop | ﴿عَصَوْا وَّكَانُوْا﴾ (Al-Baqarah 2:61) |
| Et stående ovalt nul over et Alif | Bortfalder ved sammenbinding, udtales ved stop | ﴿الظُّنُوْنَا﴾ (Al-Ahzab 33:10) |
| Et lille bogstav: Alif, Waw eller Ya | Et bogstav, der er udeladt i skrift, men udtales | ﴿مٰلِكِ﴾ (Al-Fatihah 1:4) ﴿اِنَّهٗ هُوَ﴾ (Al-Isra 17:1) |
| Madd-tegnet (~) over et Madd-bogstav | Madd længere end naturligt | ﴿الضَّآلِّيْنَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) |
| En lille Nun | En Nun, der er udeladt i skrift, men udtales | ﴿نُۨجِي﴾ (Al-Anbya 21:88) |
| En lille Sin over Sad | Læses som Sin hos Hafs | ﴿وَيَبْصُۜطُﵣ﴾ (Al-Baqarah 2:245) |
Dabt er de tegn, der sættes på bogstaverne for at vise deres vokaler og regler. Indo-Pak-eksemplarer har egne konventioner; den, der forstår dem, kan læse mange regler ud af mushaffen selv:
| Tegn | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| En sukun (jazm) over et bogstav | Bogstavet er stumt. Den skrives på hver stum Nun; reglen fremgår af det næste bogstav | ﴿أَنۡعَمۡتَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) ﴿مِن قَبۡلُۖ﴾ (Al-Baqarah 2:25) |
| En shaddah på bogstavet efter et stumt | Idgham (الإِدْغَام) | ﴿مِن رَّبِّهِمۡۖ﴾ (Al-Baqarah 2:5) ﴿مَن يَقُولُ﴾ (Al-Baqarah 2:8) |
| En lille Mim | Iqlab | ﴿مِنۢ بَعۡدِ﴾ (Al-Baqarah 2:27) |
| Et lille stående Alif | Et Madd-Alif, der udtales, men ikke skrives | ﴿مَٰلِكِ﴾ (Al-Fatihah 1:4) |
| En omvendt dammah | Silah af pronomen-Ha' med et Waw | ﴿إِنَّهُۥ هُوَ﴾ (Al-Isra 17:1) |
| En stående kasrah | Silah af pronomen-Ha' med et Ya | ﴿مِيثَٰقِهِۦ﴾ (Al-Baqarah 2:27) |
| Madd-tegnet | Madd længere end naturligt. Nogle Indo-Pak-eksemplarer skriver et lille Madd for Munfasil og et stort for Muttasil og Lazim; denne udgave bruger ét tegn for alle | ﴿ٱلضَّآلِّينَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) ﴿بِمَآ أُنزِلَ﴾ (Al-Baqarah 2:4) |
| En lille Nun | En Nun, der er udeladt i skrift, men udtales | ﴿نُـۨجِي﴾ (Al-Anbya 21:88) |
| Et bogstav uden vokal og uden tegn | Ekstra, udtales ikke | ﴿عَصَواْ وَّكَانُواْ﴾ (Al-Baqarah 2:61) |
| Tegn | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| En sukun (jazm) over et bogstav | Bogstavet er stumt. Den skrives på hver stum Nun; reglen fremgår af det næste bogstav | ﴿اَنْعَمْتَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) ﴿مِنْ قَبْلُ﴾ (Al-Baqarah 2:25) |
| En shaddah på bogstavet efter et stumt | Idgham (الإِدْغَام) | ﴿مِنْ رَّبِّهِمْﵯ﴾ (Al-Baqarah 2:5) ﴿مَنْ يَّقُوْلُ﴾ (Al-Baqarah 2:8) |
| En lille Mim | Iqlab | ﴿مِنْۢ بَعْدِ﴾ (Al-Baqarah 2:27) |
| Et lille stående Alif | Et Madd-Alif, der udtales, men ikke skrives | ﴿مٰلِكِ﴾ (Al-Fatihah 1:4) |
| En omvendt dammah | Silah af pronomen-Ha' med et Waw | ﴿اِنَّهٗ هُوَ﴾ (Al-Isra 17:1) |
| En stående kasrah | Silah af pronomen-Ha' med et Ya | ﴿مِيْثَاقِهٖﵣ﴾ (Al-Baqarah 2:27) |
| Madd-tegnet | Madd længere end naturligt. Nogle Indo-Pak-eksemplarer skriver et lille Madd for Munfasil og et stort for Muttasil og Lazim; denne udgave bruger ét tegn for alle | ﴿الضَّآلِّيْنَ﴾ (Al-Fatihah 1:7) ﴿بِمَآ اُنْزِلَ﴾ (Al-Baqarah 2:4) |
| En lille Nun | En Nun, der er udeladt i skrift, men udtales | ﴿نُۨجِي﴾ (Al-Anbya 21:88) |
| Et bogstav uden vokal og uden tegn | Ekstra, udtales ikke | ﴿عَصَوْا وَّكَانُوْا﴾ (Al-Baqarah 2:61) |
Kilder: Al-Marsafi, Hidayat al-Qari ila Tajwid Kalam al-Bari: علامات الضبط; Ibn al-Jazari, an-Nashr fi al-Qira'at al-'Ashr: باب الوقف على مرسوم الخط.