Det er den Madd, uden hvilken bogstavet selv ikke findes, og den kræver ingen årsag som Hamzah eller sukun. Den varer to slag, ved sammenbinding og stop. Til den hører:
- Madd al-'Iwad (مَدّ العِوَض): at stoppe på en Tanwin med fathah ved at gøre den til Alif, som når man stopper på ﴿عَلِيمًا حَكِيمٗاعَلِيْمًا حَكِيْمًا﴾ (An-Nisa 4:17).
- Silah Sughra (الصِّلَة الصُّغْرَى): at forlænge pronomen-Ha' mellem to vokaliserede bogstaver uden efterfølgende Hamzah, som i ﴿إِنَّهُۥ هُوَاِنَّهٗ هُوَ﴾ (Al-Isra 17:1). Detaljer findes i kapitlet om Ha' al-Kinayah.
- Madd at-Tamkin (مَدّ التَّمْكِين): en Madd-Ya efter en fordoblet Ya med kasrah, som i ﴿حُيِّيتُمحُيِّيْتُمْ﴾ (An-Nisa 4:86).
- Suraernes indledende bogstaver samlet i حيٌّ طَهُرَ, som forklaret nedenfor.